Beldringe |
Hovedbygningen er opført af Joachim Beck 1561 og var oprindeligt trelænget. Den bygning, der står der nu, er det oprindelige hovedhus kaldet Stenhuset. Ca. 1600 blev der tilføjet et trappetårn, men dette samt sidefløjene blev fjernet, da Frederik Raben moderniserede bebyggelsen. I det indre er en del af udsmykningen overført hertil fra Det Raben-Levetzausje Palæ (et af palæerne på Amalienborg). Bindingsværksladen er fra 1806; de øvrige avlsbygninger fra ca. 1910, da de gamle bygninger brændte. Hovedbygningen er i dag indrettet til selskaberm bryllupper osv. |
|
cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc |
1360-1421 | Væbneren Josef Nielsen nævnes i Beldringe 1360. |
|
1421-1457 | Også hans søn Tage Josefsen Blad nævnes. | |
1457-1480 | Anders Jensen Basse ejer Beldringe. | |
1480-1512 | Anders Jensens broderdatter Dorthe Christoffersdatter Basse gift med Jacob Jensen Ravensberg til Kindholm arvede godset. | |
1512-1572 | Datteren Anne Jaocbsdatter Ravensberg arvede godset og blev 1522 gift med Joachim Beck til Førslev. Han drev herefter godset til sin død. | |
1572-1590 | Sønnen landsdommer Albert Joachimsen Beck arvede Beldringe. Han efterfulgtes af sin bror. | |
1590-1607 | Lave Joachimsen Beck til Førslev overtog godset, da den barnløse bror døde. | |
1607-1621 | Jacob Lavesen Beck, som døde 1625, mageskiftede godset med kronen. | |
1621-1774 | Kronen lagde Beldringe under Vordingborg. Christian IV forbedrede driften og bygningerne og forærede en del af tienderne til universitetet. Haven blev sat under opsyn af den kongelige urtegårdsmand Isaac Ledschwiin, som også tog sig af Lekkende og Jungshoved. Og 1628 blev godset bortforpagtet (len på afgift) til Wolf von Buchwald til Pronsdorf, 1631 til Jørgen Schult og 1638 til lensmanden på Vordingborg Frederik Reedtz. Frederik III bestemte i sit testamente, at hans yngste søn prins Jørgen skulle have dels en sum penge, dels en årlig appanage, men også forlenes med Vordingborg sammen med Beldringe og Lekkende. Da prinsen døde 1708, blev hans gods lagt under ryttergodset frem til udsalget 1774. Beldringe blev et af de 12 hovedgårde, ryttergodset blev delt op i før salget. | |
1774-1820 | Det blev ceremonimester, senere gehejmeråd Frederik Sophus Raben, der erhvervede Beldringe sammen med en anden af hovedgårdsparterne, nemlig Lekkende og nogle tiender. Der var 413 tdr. hartkorn og prisen var 48.000 rdl.. Ved hans død blev Lekkende skilt fra. | |
1820-1888 | Den ældste søn, kammerherre, senere gehejmekonferensråd, Carl Vilhelm Raben-Levetzau arvede godset. Han og hustruen Julie Adelaide Harriet von Bornemann fik ingen børn, så de oprettede det Raben-Levetzauske Fond. Ved mandens død 1870, drev hustruen godset videre, til hun døde. | |
1888-1931 | Brodersønnen, udenrigsminister Frederik Christian Otto lensgreve Raben-Levetzau til Christiansholm overtog godset. Et par år før han døde, overlod han Beldringe og Lekkende til sin yngste søn. | |
1931-1992 | Johan Otto baron Raben-Levetzau til Ålholm ejede både Beldringe og Lekkende til sin død. | |
1993- | Godset blev herefter ejet af "Beldringe Gods ApS" med Ejnar Dissing, Svend Theodor Kallehave Nielsen og Frits Johannes Kallehave Nielsen som de oprindelige anpartshavere. |
Portbygningen på Beldringe set fra vejen.
I Beldringe sogn var der noget krongods, som under Frederik II blev udskilt som smålenet Dyrlev (Djurløv).
1563-1575 | Det lille kronlen kunne bruges til at pantsætte, når riget fattedes penge. | 1563-1573 | Joachim Beck til Førslev og Beldringe fik lenet i pant for 400 ungarske gylden, 600 lod sølv og 100 daler. 1567 forhøjedes pantet med 150 gylden, 1000 mark lybsk, 132½ daler og 1 pund. Godset lå godt i nærheden af hans eget gods Beldringe. Beck døde 1572, og pantet blev indkøst året efter. | ||
1573-1575 | Peder Oxe fik herefter lenet frit, til han døde 1575. Herefter blev lenet nedlagt og godset lagt under Jungshoved. |